Atelier Skovbrinken

levende historie i skovbrynet. Skabt for at styrke sammenhængskraften mellem generationer, mellem mennesker og med naturen.

I en tid præget af skærme, teknologi og kunstig intelligens har vi brug for steder, hvor vi kan mærke hinanden, finde ind til kernen af det mellemmenneskelige og naturen. Atelier Skovbrinken er netop sådan et sted – et kreativt frirum, hvor samtalen, naturen og mødet mellem mennesker får plads. Her styrker vi det, som teknologien ikke kan erstatte: nærvær, fællesskab og relationer på tværs af generationer.

Vores mål er enkelt: at styrke den sociale sammenhængskraft gennem det, der er ægte, jordnært og menneskeligt, med fokus på ro, fordybelse, nærvær og kreativitet.

Atelier Skovbrinken’s gamle atelier kan rumme max. 12 mennesker og sammen med vores healende have med forskellige haverum (zen-stien, orangeriet, sol-bedet, bålpladsen, staudehaven, grønsagshaven, havedammen, urtehaven mm.), er det en ideel ramme for fælles stunder, hvor små grupper af mennesker kan mødes, dele idéer og skabe sammen. Finde fælles fordybelse, starte samtaler og lave kreativt samarbejde. Det er rum, der inviterer til nærvær, refleksion, haveglæde og samskabelse.

Min mand og jeg har begge arbejdet med samarbejde på tværs i over 15 år og ønsker at åbne op for Lillerøds unikke historie, samt kunsten og naturens helende kræfter, ved at samarbejde med de lokale initiativer, lokale helte, kunstnere og ildsjæle.

Eksempler på aktiviteter og ideer til samarbejde med kommunen kunne være:

1. Møde på tværs af generationer
– Fælles brunch i haven – deltagere samler urter, sanker, laver mad og spiser sammen
– Juleværksted – unge og ældre mødes omkring kreativt håndværk og hjemmelavede julegaver
– Pausepunkt for gåture – samarbejde med ungdomsskolen og Amona

2. Grøn terapi og mental trivsel
– Terapihave – rolige samtaler for selvhjælpsgrupper, stressramte eller sårbare familier
– Sanseudflugter for seniorer – duft, minder og samtaler i grønne omgivelser
– Støttemøder i naturen – i samarbejde med fx Fibromyalgiforeningen, eller med en skoleklasse der bruger haven og her møder senior borgere

3. Kultur og lokal læring
– Forfatter- & samtalesaloner – i samarbejde med Allerød Forfatter Forum
– Unge med ADHD – rolige kreative sessioner med fokus på nærvær og struktur
– Mikro-events med kunst og mad – månedlige sær-events med fx kunstnere eller lokale ildsjæle

Hvad vi gør

Vi designer værensrum, ikke kun i haven, men også i hjemmet og i sindet

Hvordan?

Værensrum er ikke et tilflugtssted. Det er en indøvelse i at være igen. Et sted hvor natur og æstetik, kærlighed til livet smelter sammen. I en tid med økologisk krise, ensomhed og digitalt dominerde hverdag er dette et livsmanifest til nærvær og en drøm om at kunne efter lade alt hvad vi møder bare en lille smule bedre.

1. Naturen

I naturen finder vi den sammenhængskraft og kreative intelligens der minder os om at livet ikke er en linje, men en forbundet cyklus, hvor alt hvad vi gør påvirker og påvirkes af hinanden. Vi imødekommer den grundlægsel vi har mod at arbejde med naturen og ved bare at være i den bringer vi krop og sind i balance.

2. Historien

Igennem forståelse og respekt for historien, ser vi hvordan det historiske ikke er kun er fortid men også nutid og fremtid, vi mærker hvordan livets strækker sig længere ud over os og er meget større end os. Dette giver mening, forståelse og samhørighed, i en tid hvor vi ofte føler os rodløse.  Du er selv levende historie.

3. Kunsten

I gennem kunst og kreativitet lære vi at sanse på ny og åbne os op for det endnu ukendte i os selv og verden omkring os. Det skaber nærvær, sansning og lærer os at “Se, mærke, føle, sanse” og komme tilbage til vores kerne hvorfra vi bedre kan navigere i vores hektiske hverdag og øger vores følelse af mening.

Hvem er jeg?

WHO? Med en baggrund i design, trendanalyse og kunsthistorie skaber jeg rum, der former adfærd og livsstil - og hjælper moderne mennesker til at genfinde deres kerne. Min mand er ekspert i tværfaglig samskabelse. Sammen har vi i årevis bygget broer mellem fag, kulturer og generationer for at frigøre den transformative kraft, der ligger i ægte videndeling.

Litteratur, inspiration & videnskab